Isolering – Det blæser vi ind

Thy Isolering bruger såkaldt granulat-isolering. Det betyder, at isoleringsmaterialet er løse fibre , der minder meget om fylde i dyner og puder før det blæses ind. Det er ikke plader, såkaldte bats, der skal skæres til og stables. Granulatisolering bliver blæst ind i det område, der skal isoleres. Det betyder, at isoleringen naturligt pakker sig 100 procent tæt der, hvor der skal isoleres. Det er en kæmpefordel, da isoleringen derved pakker sig omkring de emner, der skal isoleres.

Indblæsning på loft

Isolering udføres let med indblæsning af isoleringsmateriale. Typisk foregår processen i fire trin:

  1. Vi monterer en vindspærre ved tagfoden. Får du ikke lukket for vinden, vil din isolering kun have minimal effekt. Derfor er dette trin yderst vigtigt.
  2. Loftslemmen er det andet indsatsområde. For at forhindre at den indblæste isolering ligger sig oven på lemmen og forhindrer adgang, hæver vi åbningen.
  3. Loftets gangbro hæves, således at du stadig kan gå frem og tilbage på dit loft.
  4. Indblæsning af isolering. Dette er faktisk den del af processen, der går hurtigst. Indblæsningen af materiale tager højde for at granulat-isolering sætter sig lidt efter indblæsning.

Indblæsning i hulmur

Indblæsning af isolering i hulmurIndblæsning af isolering i hulmur giver en optimal isolering og sikrer dig den højeste grad af komfort inde – også tæt ved ydermuren.

Indblæsning foregår typisk således:

  1. Vi undersøger kvaliteten af din hulmur og evt. eksisterende isolering.
  2. Isolering indblæses gennem etablerede huller i muren. Hullerne er etableret således, at vi med sikkerhed isolerer hele muren.
  3. Hullerne lukkes til igen og muren fuges med mørtel, der matcher den eksisterende, således at den visuelle påvirkning af isoleringen gøres så lille som overhovedet muligt.

Indblæsning i gulv og terrændæk

Indblæsning af isolering i gulv på loftetHar du trægulv eller gulv monteret på strøer, kan Thy Isolering med indblæsning efterisolere dit gulv. Det giver bedre komfort og varme fødder.

Skal du have renoveret dit gulv er det vigtigt, at du får kikket på gulvets isolering. Fordelene ved isoleringen er mange, og kan være med til at sikre, at din bolig bliver mindre fodkold, at der er mindre træk, et bedre indeklima, at boligens værdi forøges og selvfølgelig, at du sparer penge på varmeregningen.

Efterisolering af gulv og bjælkelaget i etageadskillelser giver ikke alene en bedre komfort rent varmemæssigt, men er også med til at lydisolerere boligen, således at akustikken bliver bedre i huset.

thy-isolering-bullet